OPHÆNGNING AF RINGEKLOKKER
- i slyng- og vuggebom
\|/
(@ @)
+-oOO----(_)--------+
| |
| OPHÆNGNING |
| |
+--------------oOO--+
|__|__|
|| ||
ooO Ooo
Ophængningen af ringeklokker - bevægelige kirkeklokker - ofte med krone -
blev i tidligt i England
anset for at være et arbejde for særlige fagfolk, kun uddannet i ophængningens kunst.
Det var ikke de samme folk, som støbte klokkerne.
Det er stadigt en kunst at ophænge klokker, så de klinger optimalt. Se de 2 små film-klip overfor.
Klokker i slyngbom
Det er tydeligt at høre, at de 2 gamle klokker, der hænger i slyngbom, klinger smukkere end den nyere klokke nedenunder, der hænger i vuggebom.Men der er også andre detaljer, som man umiddelbart lægger mærke til.
Kneblernes pendulering skal være en lille smule hurtigere end klokkernes pendulering. Er kneblens pendulering for langsom i en slyngbom, så rammer den kun klokken let.
Eller også begynder den at pendulere i takt med klokken og rammer den derfor slet ikke.
Jo længere nede knebelens omdrejningspunkt sidder, jo hurtigere bliver den.
Som man kan forstå, kan lydstyrken på denne måde justeres.
I praksis kan dette omdrejningspunkt ikke befinde sig længere nede i klokkelegement, end at kneben stadigvæk er lang nok til at kunne nå klokkens slagring.
Dvs. at opdrejningspunktet ikke kan befinde sig længere nede end knap halvvejs i klokken.
Klokkerne i slyngbommene har her på filmen moderne knebler, der er større end de originale.
Klokkerne her er også flere hundrede år gamle, dvs. at de er fra en tid uden moderne støj og larm.
Også mange musikinstrumenter af gammel type er forbløffende stilfærdige efter nutidens normer.
Hvis menigheden derfor klager over "at de ikke kan høre klokkeringningen", så kan det altså skyldes ændrede normer for hvor kraftig klokkernes lydstyrke skal være.
Hvis det modsatte er tilfældet, altså at folk klager over, at klokkeringningen er alt for kraftig, har man jævnligt hørt om fjollede løsninger, der gå ud på at skræddersy et overtræk til knebelen af læder.
Det er en meget kortsigtet symtom-løsning; idet enhver jo kan sige sig selv, at virkningen af dæmpningen på ringeklokker vil være meget kortvarig. Læderet slides hurtigt af.
Man burde hellere interessere sig for en bedre ophængning af klokke og knebel.
Klokkerne på filmen kunne nok ringe endnu flottere, hvis man undersøgte, om kneblerne er slidte - altså om de er flade på kneblernes anslagsflader til begge sider. Det er sikkert tilfældet her, for klokkerne lyder en lille smule tørre i klangen.
Det er forholdsvist let at få en knebel slebet rund igen og resultatet er en mærkbar smukkere klang.
Men tag evt. en videolyd-optagelse af "Før" og "Efter", inden afslibningen for at få syn for sagn (Eller rettere: få hørelse for sagn.).
Det er klart, at når 2 metal-legemer slår mod hinanden, så bliver i hvert fald en af dem slidt ned. Det er bedst, at det er det billigeste element, der slides først, altså knebelen .
Klokkerne i slyngbommen er forsynede med en kontravægt, da rebet, der her ringes med, er meget langt (18-20 meter) og derfor vejer det en del, som der skal kompenseres for til den anden side.
Uden denne afbalancering ville klokken få slagside. Kneblen ville slå mere og hårdere på den ene side af klokken end på den anden side, med en ujævn ringning og i værste fald skader på klokken til følge.
Knebelmaterialet er også vigtigt for at klokken ikke skal skades unødigt.
Det findes desværre mange eksempler på for hårde knebel-materialer eller materialer, der ved brug hurtigt forhærdes på anslagsfladen og derved bliver for hårde for klang og klokke.
Klassiske - ikke overdimentionerede - støbejernsknebler er gode. Prøv med en magnet og se om magneten hænger fast på knebelen, hvis det ikke er tilfældet, så er kneblen ikke af jern.
Der er dog også i nyere tid udviklet en moderne knebel af et nyt materiale og med virkelig god affjedringseffekt, der deformerer meget langsommere end andre materialer og som får klokkerne til at klinge flot.
En klokke klinger smukkest, hvis kneblen kun rører slagringen i kort tid.
Knebelen er dog mest brugt indenfor klokkespil, men der er intet i vejen for også at bruge den til ringeklokker.
Den moderne knebel er lavet med en justerbar kugle, der efter eksempelvis 5 års slid - slidet afhænger af, hvor stor klokken er, hvordan klokken hænger osv. - kan drejes hen på et nyt og ubrugt sted, hvor dens anslagsflade endnu ikke er blevet slidt.
Knebelen er også lavet således, at den kan drejes hele vejen rundt, dvs. 360 º, så det varer længe, inden der er behov for en ny knebel.
Klokker i vuggebom
Herom senere...der gælder andre regler for klokker i vuggebom.Foreløbig kun dette: En tidlig morgenringning-film med en moderne klokke i vuggebom.
Knebelen, der er ophængt inden i klokken er for langsom og kneblen rammer derfor klokken meget hårdt.
Klokken fungerer næsten som en "sneskraber"; idet den nærmest skovler klokken fra side til side. Kneblen ligger for længe på klokkens slagring og man kan tydeligt høre det på klangen.
Det lyder ærligt talt slet ikke rart. Men sådan behøver det ikke at være....
|
Klik på billedet og vent i ca. 10 sekunder
(mpg-fil på 1,7MB).
|
Klik på billedet og vent i ca. 10 sekunder
(mpg-fil på 2,6MB).